Vi havde vores 6-årige datter hos Maj, efter en sensorisk profil fra skoleregi ikke førte til handling. Hos Maj fik vi en grundig, nænsom og legende undersøgelse med efterfølgende øvelser, der virkelig gjorde en forskel. Vores datter glædede sig til hvert besøg, hvor Maj altid mødte hende i øjenhøjde.
Maj og Stine opdagede, at vores datters syn var udfordret, og deres holistiske tilgang satte gang i en fantastisk udvikling. Hun fik bedre kontakt til sin krop, større tryghed i sig selv og andre og generelt bedre trivsel og overskud. Træningen derhjemme har krævet tid, men med den legende tilgang har det været overkommeligt.
Vi kan kun give vores varmeste anbefaling til både Maj og Stine.
Skrevet d. 28. november 2024
Sammen med min dreng på 4 mdr. går jeg til stimulastik og efterfødselstræning hos ERGOkrop. Et pakkeforløb som jeg kun kan anbefale. Her er der plads til grin og sjov sammen med de andre mødre, hvor man føler sig som en del af et fællesskab.
Mathilde formår med sjove øvelser samt aktiviteter at gøre træningen til en leg, hvor tiden går hurtigt.
Maj & Mathilde er utrolig dygtige, de er professionelle og samtidig får man følelsen af at få et personligt forhold dem.
De finder tid til at vi deltagere kan stille spørgsmål og individuelt kigge på os og vores babyer.
Man føler sig set, her er der tid og ro til babyer såvel som mødre.
Jeg giver min varmeste anbefaling til ERGOkrop.
Skrevet d. 28. november 2024
Jeg gennemgik et hårdt forløb med en lille baby med masser udfordringer. Jeg blev kun mødt med omsorg og jeg følte alle mine følelser blev rummet, når jeg sad og græd til behandlinger, fordi det hele var så hårdt! Det var i en lang periode mit pusterum. Maj gik langt for at få min søn til at få det godt i sin lille krop. Har kun varme anbefalinger at komme med, da hun også har hjulpet min datter med sine aktive primitive reflekser!
Skrevet d. 3. december 2024
Maj var uundværlig i processen før og efter klip af tungebånd på vores datter. Udover at være meget fagligt kompetent er Maj også empatisk, tager sig god tid og er utrolig rolig i sin behandling af baby. Maj skrev ned på en seddel, hvad vi skulle træne hjemme til næste gang, så ammehjernen kunne være med. Det var hele køreturen fra Aalborg til Valsgård værd, og jeg kan kun give Maj mine aller varmeste anbefalinger til alle småbørnsforældre.
Skrevet d. 4. december 2024
Jeg vil gerne anbefale alle der skulle stå med en lille baby at komme forbi Maj hun er mega dygtig til alt med børn.
Begge mine piger har fået kropsbehandling mod spændinger og favritside af Maj derudover har de begge haft meget stramt tungebånd som har gjort deres sutteteknik dårlig og der har Maj også udført mirakler på begge piger. Maj er den dygtigste og sødeste og du kan trygt ligge dit barn i hendes hænder.
Begge piger har virkeligt nydt at være i hendes hænder hvor de blev så afslappet at de bare sov. Behandlinger har haft stor virkning med det samme og vi har set og mærket gode resultater hver gang , så jeg vil virkelig anbefale alle at komme hos Maj.
Jeg har også gået til stimulans ved Maj med begge piger fra de var 2-3 mdr og holdet har givet gode øvelser tilpasset deres motoriske udvikling man også har kunne lave hjemme.
Største anbefaling herfra.
Skrevet d. 5. december 2024
Vi kan varmt anbefales ergokrop, både behandling af baby og motorisk forløb hos maj, og efterfødselstræning hos Mathilde !
Man bliver modtaget af de sødeste og mest professionelle hold/medarbejder!
Den bedste oplevelse, af mange, vi har os jer, var da i hjalp vores datter (7-8 mdr) . Hun havde gennem længere tid døjet med ryggen og det motoriske (især kryb). Vi var til få behandlinger over et par måneder, hvor Maj virkelig lyttede til vores datter. Maj kunne forstå vores datters, især når hun havde brug for en pause osv.
Vi kan kun varmt anbefaler jer!
Skrevet d. 29. november 2024
Vores datter startede hos Maj i oktober, da hun var 17 mdr. Hun har altid sovet dårligt, virket utilpas og altid været meget pylret. Hun er rent udviklingsmæssigt rigtig godt med, men hun har altid virket generet af noget. Hun vil ikke rigtig sidde stille ved lege eller at spise og har altid været i bevægelse. Hun har aldrig været tilpas omkring fremmede og efter et par måneder i vuggestuen var hun også altid ked af det når vi gik (mere end 6 mdr. i streg). Generelt fik hun hurtigt nedsmeltninger og blev meget pylret over det mindste. Vi har prøvet alt i alternativ behandling uden den store effekt.
Vi fik anbefalet Maj og tog derfor til Hobro. Sikke et fantastisk stykke kvindemenneske at møde. Dejlige omgivelser, sikke en ro og børnevenlighed vi blev mødt af.
Min datter var indelukket, gik med sut og bamse og turde næsten ikke gå væk fra mig. Efter en times tid blødte hun mere op og Maj fik lov at nærme sig, men uden hun sådan rigtig måtte komme tæt på.
Maj mente hun havde et overbelastet nervesystem og vi fik nogle kropsøvelser med hjem. Disse var tilpasset min datter og generelt nogle hverdagsøvelser, man nemt kunne integrere i ens hverdag, uden det skulle tage for lang tid eller man skulle ud og købe en masse forskellige ting. Efter 3 uger mødtes vi over Face-time. Vi så små forsigtige fremskridt og fik mere råd og vejledning omkring nye øvelser. Efter en måned kom vi igen til Hobro og her så Maj en helt anden pige. Min datter stormede ind i rummet, legede og gik direkte hen til Maj for at få hende med i legen. Dette var 2 mdr. siden min datter sidst havde set Maj. Hun efterspurgte på ingen måde hendes sut eller bamse.
Generelt er hun blevet gladere, bedre til at lege selv og for ikke så mange nedsmeltninger over små ting (f. eks at blive tørt med håndklæde efter bad, det har hun aldrig brudt sig om. Nu står hun pænt og venter på det er ovre). Derudover sover hun en smule bedre. Hun er blevet god til at sidde på en stol og spise eller samle puslespil, hvilket hun på ingen måde kunne finde ro til før vi startede hos Maj.
Generelt har vi bare fået en mere rolig, glad og udadvendt pige. Det er som om hun har fået mere ro på systemet og derved mere ro til bare at være en lille pige, der skal udforske verdenen.
Vi har stadig ting vi arbejder med og kommer gladelig fortsat til Hobro.
Jeg kan på det varmeste anbefale Maj til ALLE jeg kender. Hun er fantastisk og virkelig dygtig. Det har virkelig virket for os og vores familie at få hjælp af Maj.
Skrevet d. 28. december 2022
Vi kan kun give vores største anbefaleringer til ERGOkrop. Her bliver vi altid mødt af et smil, en legende tilgang, en utrolig høj faglighed og medmenneskelig forståelse for ens livssituation, på en og samme tid!
Vi har kommet på simulastikholdet igennem længere tid. Her bliver der sunget børnesange, der er fokus på sanserne og børnene bliver motorisk udfordret igennem leg.
Vi går nu i et individuelt forløb hos Maj, hvor vi virkelig oplever at blive mødt som forældre og familie. Alle øvelser og test forgår igennem en legende tilgang og der bliver altid taget hensyn til barnets behov og overskud på den pågældende dag. Vi oplever at blive klædt godt på til, at lave øvelser herhjemme og vi får gode råd og vejledning, til små ændringer som er med til, at vi forstår vores barn bedre og vi oplever derfor nu endnu flere stjernestunder i vores hverdag sammen som familie.
Skrevet d. 9. september 2021
Min datter og jeg har nydt at være til Stimulastik i Hobro og har deltaget i tre sæsoner. Underviser, ergoterapeut Maj, har en høj faglighed og en fantastisk formidlingsevne. Man lærer en masse om barnets motoriske udvikling samt gode tumle- og sanglege. Man får konkrete råd til at lave fx kolbøtter med sit barn, så man er helt tryg ved dette. Dejligt sted at komme for både mor og barn, kan kun anbefales.
Skrevet d. 4. april 2018
Jeg kan varmt anbefale stimulastikholdet i Hobro! Ikke mindst pga altid smilende, oplagte og søde Maj. Børnene får rigtig meget ud af alle de forskellige øvelser og som mor er det skønt at få små fif til aktiviteter derhjemme. Hvis man har mistanke om låsning/spændthed hos barnet tjekker Maj dem gerne. Varmeste anbefalinger herfra.
Skrevet d. 8. juli 2019
Mobil: 60151465
E-mail: maj@ergokrop.dk
Mobil: 28517275
E-mail: mhbfys@outlook.dk
Mobil: 31323339
E-mail: mathilde@fysiobrun.dk
Mobil: 21685609
Email: harrits79@gmail.com
Valsgård: Hyldebærvænget 12, 9500 Hobro
Haverslev: Dahlsensvej 18, 9610 Nørager
Link til sikker mail skal KUN anvendes ved personfølsomme data: https://ezme.io/u/x6s/zRGV